Penge
Investering handler om penge. For at komme igang med at investere, handler det dog ikke om at have mange penge. Der handler derimod om at have lidt penge, og herefter få disse penge til at arbejde for dig.
Når man investerer sine penge i eksempelvis aktier, vil der altid være en risiko for, at du taber pengene. Risikoen afhænger i høj grad af din spredning (altså indkøb af forskellige aktier), og af din tidshorisont (den kommer jeg tilbage til nedenfor). Når du investerer er det derfor vigtigt, at du ikke investerer penge, som du skal bruge i næste uge. Du skal derimod finde det lille overskud i din økonomi, som du reelt set ikke skal bruge her og nu. I stedet for at bruge pengene på tant og fjas, kan du snolde aktier og på den måde (forhåbentlig) stå med rigtig mange penge om nogle år.
Viden
Investering vil for alle være et helt nyt område til at starte med, hvilket absolut kan skræmme mange væk. Det vigtigste at vide om aktier er dog, at de ikke er farlige. De er derimod noget du kan tjene penge på.
Det er rigtig godt at sætte dig ind i hvad aktier er inden du går igang med at investere. Det kan dog ikke anbefales at vente med at gå igang til at ved alt – for det kommer du nok aldrig til. Der er så meget at vide om aktier, samtidig med at det, der gør aktiemarkedet usikkert, er nogen ingen ved. Lad derfor være med at overtænke, men kom derimod igang.
Tid
Tid spiller en kæmpe faktor indenfor investering. Når du begynder at investere, meget gerne tidligt i dit liv, vil pengene have mange år at arbejde for dig. Man siger at aktiemarkedet gennemsnitligt stiger 7-10% årligt. Jo flere år du derfor har dine penge i markedet, jo flere år, vil du have til at øge din formue.
Derudover vil du kunne nyde godt af renters-rente-effekten, hvorved de penge du allerede har tjent ved investering, vil tjene dig endnu flere penge, hvis de forbliver i markedet. Renters-rente kan både opnås ved at lade pengene blive i de aktier du oprindeligt købte, sælge nogle aktier og købe nye, og ved at du geninvesterer det udbytte du får af dine aktier.
Time in the market beats timing the market